Præstens side

Er Gud (også) vores Mor?

Når vi vil sige noget om Gud, kan vi ikke undgå at bruge billeder. Men det er ikke ligegyldigt hvilke billeder, vi bruger. Bibelen og traditionen er fuld af billeder på, hvem Gud er. Gud er en klippe. Gud er en hyrde. Gud er sågar en løve!

Det billede, vi som kristne oftest bruger er, at Gud er vores Far. For det er hvad Jesus altid kalder ham – Fader. Fader vor. Det er den relation fra vores mellemmenneskelige liv, som for Jesus kommer tættest på at udtrykke den ubetingede kærlighed, Gud har til os. Den er som kærligheden fra en far til en søn.

Men kunne Gud så ikke ligeså godt være vores Mor?

Der findes faktisk i bibelen flere steder, hvor Gud sammenlignes med en omsorgsfuld mor. I Esajasbog i Det Gamle Testamente kan man f.eks. læse:

Glemmer en kvinde
sit diende barn? 
Glemmer en mor det barn, hun fødte?
Selv om de skulle glemme,
glemmer jeg ikke dig.  (Es. 49,15)

Et andet sted hedder det:

Som en mor trøster sit barn, 
trøster jeg jer.  (Es. 66,13)

Det var formentlig denne tradition Grundtvig var inspireret af, da han omskrev Luthers salme, ’Nu bede vi den Helligånd’. For i fjerde vers lyder det pludselig, at Helligånden er kvinde, en moder som ammer sit barn og trøster det med sin søde stemme:

O Talsmand! lad os finde trøst,
som barnet finder den ved moders bryst,
i din søde stemme,
så al vor elende
smilende vi glemme
over salig ende!
Herre, hør vor bøn!

Salmen er en pinsesalme, højtiden for Helligåndens komme til verden. Helligånden er Guds usynlige Ånd, som trøster os, lindrer vores smerte og indgyder tro, håb og kærlighed. Måske er Helligånden vores himmelske Mor?

Af Anna Hermann, sognepræst